DrupalCamp Copenhagen 4.0 - 23-25. september 2011

HUSK: at billetter kun sælges i forsalg, ikke i døren! Køb din billet nu på https://drupal.safeticket.dk/events/1094-DrupalCamp_Copenhagen_2011/ticket


Det er med stor stolthed at vi igen kan invitere til en Drupalcamp i København nærmere betegnet i weekenden den 23-25 september.

Et år efter at vi fyldte København med Drupal Nørder til den dengang største Drupal event på europæisk jord, syntes vi at det igen var på tide at Drupal Folket i Danmark og vores venner fra udlandet samledes til et par dage for igen at fokusere, lære, dele og blive bedre til Drupal med alle dets finesser.

Er der noget for mig?

  • Begyndere
    Vi har de sidste 3 Drupal camps haft fokus på at flere skulle lære om Drupal. Dette fokus er ikke glemt.
    Denne gang har vi en række begynder oplæg hvor dem der ikke ved så meget kan få en blid og let indgang til Drupal. Så hvis du bare lige vil vide hva det her er for noget, så er de her sessions noget for dig.
  • For de teknisk mindede
    Efterspørgslen for flere avancerede indlæg er stærk, og det er vi jo meget glade for, så de mere nørdede indlæg er blever kraftigt opgraderet - vi håber det falder i nørdernes smag, ellers har vi et hjørne hvor i kan få afgjort om det er Vim eller Emacs ;)
    Vi har valgt at kigge lidt mere på noget af de som vi kan bruge til noget så vi skal se på: Storage API'erne, Relations modulet, Node.js & Sharepoint integration, Shop løsninger og hvad der sker med e-handel (nej det bliver ikke en snak om hvordan man laver en tshirt shop), samt en god solid snak om Varnish - det er jo altid et godt emne.
  • For de visuelt tænkende
    Nu skal det hele jo ikke være teknisk hørm nede i bunden af en terminal med cache algoritmer, så vi sætter focus node.tpl og Display Suite, Accessability i Drupal og sjov og ballade med LESS.
  • Business
    Det er jo ret fantastisk at vi er gået fra at være en lille gruppe nørder der mødtes i en kælder til at nu kunne se de store virksomheder bøje sig for den store blå Dråbe.
    Derfor har vi valgt denne gang at holde et fyraftens / fredagsøl arrangement hvor focus vil være på et par store virksomheder og hvorfor de valgte at skifte fra deres egne systemer over til Drupal.
  • Drupal 8
    Udvikling af Drupal 8 er allerede god igang som vi mener det er vigtigt at holde communitiet opdateret med.
    Derfor har vi inviteret et par “Drupal 8 core initiave community leaders” der vil komme og snakke om de nye og superspændende ting der kommer med i Drupals core i fremtiden.
    Greg “HeyRocker” Dunlap vil give et indblik i hvad planerne er med Deployment og Jeff Burnz vil fortælle om initativet til at få flere designere (gisp!) med i drupal udviklingen. Vores egen mortendk vil give indblik I hvad der sker med med HTML5 initiative & om det kun handler om mobile ;)

En kæmpe tak til vores platinsponsorer Rackhosting.com og NodeOne for deres støtte til arrangementet.

Praktisk info

  • Program?
    Vi er stadigt igen med at få de sidste detaljer på plads med programmet. men det skulle være klar i løbet af uge 36.
  • Hvor er det?
    Vi er lige i hjertet af københavn:
    Huset i Magstræde
    Rådhusstræde 13
    1466 kbh K.
  • Hvad koster det?
    En almindelig billet koster 200,-
    Hvis du gerne vil være med til at sørge for at alle kan få kaffe & the så har vi en billet til 400,-
  • Hvad skal jeg have med?
    Laptop (hvis du vil kunne lege med) vi håber at WiFi vil holde, men hvis det er som det plejer så får vi jo det nok lagt ned efter 10 minutter ;)

Mere info på Drupal Camp sitet. Vi glæder os til at se dig.

Tak for støtten til vores guldsponsorer:
openUsource
Peytz & Co.
Propeople
Reload!
TV2 Danmark

Kommentarer

mortendks billede

Manner det her bliver episk :)

zorps billede

Greg (heyrocker) Dunlap afholder configuration management code sprint om fredagen, http://groups.drupal.org/node/176249

Kom hvis du vil være med til at forme Drupal 8 og fremtiden.